Hvad skaber arbejdsglæde?

Hvad skaber arbejdsglæde?

Motivation Billede: Helena Lopes Follow Skrevet af: Redaktionen

Arbejdsglæde på en arbejdsplads er ekstremt vigtigt, da det kan resultere i lavt fravær, høj produktivitet og et generelt godt arbejdsklima. I denne artikel kommer vi ind på 5 ting, der kan skabe arbejdsglæde.

Flere undersøgelser viser, at arbejdsglæde sjældent bliver udløst af materielle goder ved et job. Ting som løn, frokostordning, avanceret kaffemaskine og andre frynsegoder har dermed ikke afgørende betydning for arbejdsglæden, omend sådanne ting kan forsøde hverdagen.

Hvad skaber arbejdsglæde? Det er selvfølgelig ret individuelt, hvad der skaber arbejdsglæde for den enkelte. Der er dog en række faktorer, som tilsyneladende er ganske generelle, blandt andet at medarbejderne føler sig sete og værdsatte. Arbejdsglæde bliver skabt af en god arbejdskultur.

Herunder følger vores bud på fem ting, der kan være yderst styrkende for arbejdsglæden. Listen er i vilkårlig rækkefølge.

1) Godt humør er vigtigt - husk at smile

Forsøg at skab en kultur, hvor I smiler meget. Et smil smitter, og derfor har det en selvforstærkende effekt, hvis I forsøger at vise, at I er glade.

Gør det til en del af kulturen, at I hilser pænt på hinanden med et “Goddag”, “Godmorgen” eller lignende og efterfølg hilsenen med et smil.

2) Frokosten er hellig

Når man har meget travlt, kan man være fristet til at skippe frokosten. Det er dog en rigtig dårlig idé. Ved frokostbordet får man nemlig tankerne lidt væk fra arbejdet og ens mange opgaver, og det er både vigtigt og sundt.

Frokostpausen giver fornyet mental og fysisk energi, og derfor bør denne pause holdes hellig.

3) Giv folk ansvar og frihed

Ingen bryder sig om kontrol. Derfor kan det højne arbejdsglæden, hvis man skaber frie rammer for sine medarbejdere og opererer under devisen: Frihed under ansvar.

Tilmed er det sundt for arbejdsglæden, hvis man tør give sine medarbejdere et stort ansvar. Ansvar vil nemlig få dem til at føle sig som en vigtig del af arbejdspladsen, og de vil sandsynligvis også se det tildelt ansvar som et skulderklap.

4) Vær gavmilde med rosen

Det er altid dejligt at få ros. Derfor bør man stræbe efter at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor gode initiativer og indsatser roses. Dels fordi det vil højne humøret, men også fordi det er sundt for motivationen.

Hvis man løser den ene opgave efter den anden uden at blive bemærket, er det tvivlsomt, at man vil forblive motiveret og ærgerrig. Omvendt forholder det sig, hvis indsatsen anerkendes med ros.

5) Fejr succeserne

Når I har succes, så bør I fejre det. Det kan være med lidt lækkert til ganen, en fest eller noget tredje.

Hvordan fejringen er, er ikke så vigtigt. Det vigtigste er at markere succeserne på den ene eller anden måde. Man vinder som et hold, og derfor bør alle tage del i fejringerne. Det vil også styrke sammenholdet.

Tak til Net2kompagniet

Artiklen er produceret i samarbejde med folkene fra Net2kompagniet, som engagerer sig rigtig meget i trivsel på arbejdspladsen og arbejdsglæde.

Hvis du ikke kender Net2kompagniet, kan vi fortælle, at der er tale om en af Danmarks førende forhandlere af vinduer.

Relateret indhold