5 Tips - Sådan Skifter Du Karrierevej

Billede: Canva

En karriere er din erhvervsmæssige eller faglige levevej, indenfor det område, som du beskæftiger dig med til dagligt. Ifølge en artikel på Berlingske, har næsten hver anden dansker lyst til at skifte karrieren ud med en anden.

Hvordan skifter man karriere? Du kan skifte din karriere ved at ændre din daglige profession. Det kan du for eksempel gøre ved at få en ny stilling hos din nuværende arbejdsgiver, skifte til en anden virksomhed eller branche eller få en ny uddannelse. Vi har samlet fem tips til - Sådan skifter du karriere.

Ja, det er ofte lettere sagt end gjort. Det kan være, at du kender det enten fra dig selv eller nogen af dine bekendte. Jeg har været udsat for begge dele, hvor jeg endte i for trygge rammer uden udvikling, og det samme gjorde sig gældende for mange af mine kollegaer.

Det kan være svært, både at sige til sig selv, eller nogen man kender, at de skal skifte levevej inden de ender med at få stress, mavesår eller ikke lever op til deres fulde potentiale. Det er ofte simple ting at sige, men svære ting at gøre i praksis.

Vi har derfor samlet fem hurtige råd til, hvordan enten du eller en bekendt kan skifte karriere. Du kan også videresende denne artikel, hvis du har svært ved at fortælle en bekendt direkte, nogle af disse trin. Vi håber, at det hjælper dig til en mere positiv og dynamisk fremtid.

5 tips - Sådan skifter du karriere

1.Kend dig selv - Hvorfor?

Et simpelt råd, som kan lyde arrogant, hvis du siger det til en, som du ikke er i den inderste cirkel med. Men inden du skifter karriere, er det en god idé at vide, hvorfor vil du skifte?

Sæt dig nogle mål og skriv dem ned. Find ud af, hvad det virkelig er, som driver dig, og hvad dine gamle eller nye drømme er. Derudover skal det helst være nogle realistiske mål, selvom det kan være sundt drømme stort.

Hvis du bare kunne lytte til dit hjerte, og ‘Just do it’ ligesom Nike’s slogan - er der ingen grund til at læse videre. Videnskabsforfatteren Malcolm Gladwell, har dog dykket ned i individualisters succes, og fået bekræftet, at stor succes sjældent kun kommer fra en selv.

2. Udforsk dit netværk

Den moderne verden har gjort det lettere at skifte karriere, og det generelle menneskes problem nu til dags er ofte, at der er for mange valgmuligheder. Brug nogle timer på at træne dig til at navigere i dine mange forskellige netværk.

Mange bliver ansat gennem mennesker de kender, og du behøver ikke engang at kende dem så godt. Det kan være gamle kollegaer eller fjerne relationer, som egentlig synes, at du er en behagelig person.

Træn dig i at bruge redskaber som LinkedIn, Facebook, job-databaser, og find nogle af alle de muligheder der er både i dit lokalområde, nationalt eller endda globalt. Der er mange optioner at vælge mellem, men brug også dine nærmeste til at kommunikere, hvad du drømmer om, og ofte kan de hjælpe dig et skridt på vej.

3. Find et arbejde imens du er i et

Jeg har set flere bekendte skifte arbejde efter, at de har haft 10, 15 eller 20-års jubilæum på deres arbejdsplads. Det er ikke for sent at finde nyt arbejde, selvom du tror, at du er kørt fast i den samme stilling.

Det er lidt en kliché, at det er meget nemmere at få et nyt job, mens man allerede har et, og det er der sikkert mange grunde til. Medmindre dit CV indikerer, at du søger job hele tiden, virker du mere attraktiv, når du allerede har et job.

Jobcentret i Danmark får hurtigt folk til at virke desperate når de søger jobs, og man får ikke lavet de samme kvalitets jobansøgninger, når man er presset til at tage, hvad man kan få. Derfor er det en god idé at søge, inden du eventuelt bliver ramt af arbejdsløshed og de svære situationer, som kan opstå i sammenhæng med det.

4. Tag på en spirituel rejse

Dette kan være en god idé, både hvis du er i arbejde, men også hvis du ikke er. Måske har du set Løvens Hule på DR, hvor en af løverne, Jesper Buch, den danske Kick Ass iværksætter ofte giver det råd at gå El Camino Santiago i Spanien.

Jeg har prøvet samme rute, som helt sikkert er anbefalelsesværdigt, men et godt råd er bare at tage på en tur, det kan være 2-4 uger, hvor du glemmer alt om dine dagligsdagsproblemer, og bare mærker efter, hvad er det jeg vil, og hvordan får jeg min tid udnyttet bedst.

5. Sådan skifter du branche og karriere

Gør det med stil. Selvom du har haft nogle dårlige oplevelser, hvor du enten er nu eller var før, gider folk sjældent høre på dit gamle brok. Prøv at få et positivt sind, og en sund indstilling, og dette vil hjælpe dig, når du skal skifte til en ny branche eller en ny karriere.

I sidste ende er det op til dig selv, selvom alting ikke afhænger af dig selv. Søg mulighederne, find en sund livsstil og omgiv dig med gode folk, som gør livet lettere, både før, under og efter din karriere. En karriere varer jo ikke evigt, så gå ud og skab den bedste version af dig selv.

Kilde: https://www.berlingske.dk/karr...

Tak til avXperten

Der skal lyde et stort tak til avXperten, som via deres samarbejde har gjort denne artikel mulig. AvXperten har et af Danmarks mest prisstærke udvalg når de kommer til av-udstyr. Her kan du blandt andet få en HDMI Switch, så du kan tilslutte flere enheder til en HDMI indgang.

Relaterede nyheder